Når
sandheden skal frem!
Manipulation og løgne.
Mandag kunne der i avisen læses hvordan spillere og tilskuere fra Holluf
Pile Tornbjerg havde opført sig i kampen mod Birkende. Jeg har det
personligt meget svært med løgne og manipulation og skriver derfor nu,
for at dementere alle rygter, løgne og påstande i denne sag. Faktum er,
at artiklen i avisen er meget farvet. Journalistikken i denne er meget
kritisabel. Jeg blev i går ringet op af samtlige spillere og tilskuere,
der havde været tilstede under kampen. Alle var dybt rystede og meget
uforstående overfor artiklens indhold og diverse udtalelser i artiklen.
Jeg har faktisk følt mig ført bag lyset og ked af at skulle opleve
sådanne ting og mennesker!
I
artiklen udtaler Dommeren sig omkring en kamp, hvor han ved der bliver
indgivet en protest mod ham og hans kendelser, samt hele forløbet
omkring kampen, hvor denne optræder yderst uheldigt i flere tilfælde.
Dette finder jeg meget uprofessionelt.
Dommerens udtalelser om, at han ikke tidligere har oplevet en sådan sag
passer ikke! Sidste år havde vi en lignende situation med samme dommer
mod samme hold, samme sted. Kampen i sidste sæson endte også med mange
kort og udvisninger til Holluf Pile spillere. Dagen efter kampen ringede
vi til FBU og gjorde opmærksom på sagen, men nedlagde ikke protest fordi
vi ikke havde noget at spille for.
Dommeren udtaler endvidere, at stemningen var hadsk mod ham fra starten.
Denne påstand vil jeg gerne mane fuldstændig ned og sige det er en
direkte løgn.
At
Birkendes træner kan udtale, at de har opført sig pænt og ellers undre
sig over vores opførsel forstår jeg overhovedet ikke. Det var ham der
fik stemningen til at vende. Han råbte og skreg af alle inkl. sine egne
spillere. At han kan udpege vores tilskuer finder jeg mærkværdigt. Han
stod ved deres boks også modsat åstedet og hørte heller ikke tilråbet.
Og hvorfor skulle han ellers nervøst lige efter kampen spørge dommeren
om resultatet stod ved magt. Jeg har i øvrigt fået oplyst, at deres
træner, har ringet privat til en FBU mand, søndag eftermiddag. Dette
finder jeg også meget uheldigt. Hvorfor ikke vente til de har åbent. Har
han rent mel i posen? Hvorfor vil han, komme med sin udtalelse/version
først. I mine øjne prøver han, nærmest åbenlyst at manipulere systemet!
At
dommeren og deres træner står i deres taktik rum og taler finder jeg
mærkværdigt. Hvad laver dommeren der?
Stemningen omkring kampen var god og kampen startede også godt, men fra
start faldt alle tvivl kendelser, især omkring offsides ud til Birkendes
fordel. Dette påvirkede selvfølge alle HPTI er, men alle forblev rolige
fordi vi havde kampen fuldstændig under kontrol. Vi brænder flere gode
chancer. Vi kommer da også foran 1-0.
Birkendes træner er helt oppe at køre og råber også mange ubehagelige
ting efter sine spillere, der kun har sporadiske angreb. Kampen styres
af et koncentreret og velspillende HPTI mandskab, der ikke levner
Birkende mange chancer.
Så
indtræffer en situation hvor en HPTI spiller for 2. gang i kampen bliver
nedlagt bagfra. Spillet fortsætter dog og ved efterfølgende hævn agt fra
HPTI stoppes spillet. Her bliver der givet gule kort til hævn agten og
til spillerne fra foregående situation. Dommeren noterer flittigt navn
og numre på HPTI spillerne, men kender tilsyneladende Birkendes spiller
godt og spørger derfor ikke om hverken navn eller nummer. Den foregående
situation er den, der får stemningen til at vende på banen. For
Birkendes træner skaber sig fuldstændig tosset og råber og skriger. Han
kalder HPTI spilleren de værste ting. (ting der ikke hører hjemme i
medierne). En bortvisning havde nok været på sin plads.
Men dommeren lader det gå uhørt hen og dømmer i næste tvivl situation
igen mod HPTI, hvor en spiller med armene inde på maven redder bolden og
der bliver dømt straffe. Det pudsige er, at fløjten først lyder da den
hæderlige træner fra Birkende råber og skriger, igen. Dette udløser et
rødt kort, hvor vores spiller ikke når fra banen inden kampen har været
sat i gang hele 2 gange inden, denne når ud.
Her i overtal med 2 mand scorer Birkende hele 3 gange. Resten af kampen
hvor HPTI spiller med 10 mand, er det dem der styrer spillet.
Kampen stopper ved at dommeren giver et gult kort til en Birkende
spiller, som tilskynder til et gult kort åbenbart modtager han et tilråb
modsat HPTI lejren om at han er et ”sort svin”. Underligt nok siger både
Birkendes træner og dommeren, at tilråbet kom fra en HPTI tilskuer, men
faktum er at det var en Birkende spiller der blev vist ud. Hvorfor
skulle en HPTI tilhænger råbe i den situation? Desuden stod alle 10
tilrejsende HPTI tilhængere stadigt ved vores udskiftningsboks og
tilråbet kom fra modsatte side. Rigtigt nok havde dommeren tidligere
bedt vores tilskuere dæmpe sig og det gjorde de også.
Jeg kunne ikke høre hvad, der foregik men løber efter dommeren og
spørger hvad der er sket. Han fortæller om tilråbet. Samtidigt kommer
Birkendes træner løbende og spørger nervøst om resultatet står ved magt.
Dommeren svarer, at han indberetter sagen og det ikke er hans afgørelse.
Jeg samler her alle HPTI folk, spillere som tilskuere og fortæller om
hændelsen og spørger om det var nogle af vores, der råbte. Selvom jeg
vidste de stod hos mig. Flere spillere siger, at tilråbet kom over fra
et par Birkende folk, som stod modsat.
Med disse oplysninger går jeg ind til dommeren og fortæller hvad, der er
foregået og fortsætter i omklædningen med mine spillere, for at tale med
dem om dommerens oplevelse.
Herefter går jeg ind i Birkendes omklædning for, at spørge deres træner
om han har nogle oplysninger omkring hændelsen, men han står til min
undren og taler med dommeren i deres taktik rum. Her fortæller 2
Birkende spillere mig, at de har set fjolset der råbte et par gange på
stadion før.
På vej ud af deres omklædning kommer deres træner og fortæller mig, at
det var en af vores tilskuere, der havde råbt. Jeg fortæller ham, at det
ikke er rigtigt og alle vores tilskuere var hos os, ved
udskiftningsbænken. Jeg gider ikke diskutere og går i bad.
Jeg
bliver hentet i omklædningen af min anfører. Jeg kommer op og får af en
af vores tilskuere (en Forældre) at vide, at dommeren og Birkendes
træner i samråd på terrassen er blevet enige om at det var en HPTI
tilskuer, der råbte.
Jeg går derfor hen til dommeren og beder om et signalement af tilskueren
og vi leder efter denne, men finder ham ikke. Signalementet jeg modtager
passer desuden overhovedet ikke på en af vores tilskuere.
Dette er sandheden om det der skete. Hvorfor vi bliver udstillet som
slette mennesker forstår jeg ikke, men et er sikkert! Det er løgn og
manipulation!!